Forsp. | Hm | F#m | G A | D | – |1. Dæ’æ ‘kji lett veta ko ‘ru ska, når det kjem eit viktig valg.
Dei skrive upp og ned i blå, om koss livet burde gå.
Og hvis du spør so kan du få so mange gode svar.
Men finne fasit på lykka vår, det æ're ingen som forstår.
2. Eg treng deg mest når det går mot kveld, og natta bankar på.
Når eg kjenner meg innestengt i eit hus med spikra dør.
Ein gamal ven som eg hadde før, æ ingen stan å sjå.
Og kor tankad39;n mine går, det æ9;re ingen som forstår.
Ref. Men vin'; æ god. Det æ fint væra to.
Ser på langfilm i peisen, alt æ fred og ro.
Mel.sp.| (Hm) | F#m | G A | D | – |
3. Støtt på leit etter gode råd, og stundo har eg tenkt.
At alt ei gong skull bi som før, det trudde eg på ei tid.
Dæ’æ berre du som kan trylle burt so mange djupe sår.
Ko lange åre bi forutta deg, æ039;re ingen som forstår.
Ref. Men vin'; æ god. Det æ fint væra to.
Ser på langfilm i peisen, alt æ fred og ro.
Mel.sp.| (Hm) | F#m | G A | D | – |
4. Kjem ein smell ifrå gamal vegg, i eit lite timrahus.
Og når eg sit her ilag med deg, livet som ein rus.
At det lurde i mitt timeglass, ein ny og livat vår.
Ko det betyr for kropp og sinn, æ39;re ingen som forstår.
Ref. For vin'; æ god. Det æ fint væra to.
Ser på langfilm i peisen, alt æ fred og ro.
Ref. Ja, vin'; æ god. Det æ fint væra to.
Ser på langfilm i peisen, alt æ fred og ro.
Slutts.| (Hm) | F#m | G A | D
